Idéen til at leje fødekar ud

Opstod egentlig som led i min kæmpe fascination og kærlighed til fødslen. Jeg elsker selv at føde – og mærke den vilde kraft, som en fødsel nu engang er. Selv har jeg født flere gange i et fødekar, og vandets varme virkning på kroppen er helt fantastisk. Varmen, roen og den tryghed som vandet giver har en stor betydning for fødslens forløb.

Dét at føle sig omsluttet i sin fødsel – både af de mennesker, man holder af, men også af vandets beroligende og trygge effekt har en naturlig og positiv indvirkning på fødslen. Det er helt hormonelt under en fødsel, hvilke hormoner der bliver frigivet – og her er oxytocinen den afgørende faktor. Jo mere trygge vi føler os, desto mere oxytocin strømmer under fødslen, og dermed en mere ukompliceret fødsel. Det er bevist, at niveauet af oxytocin er højere ved brug af midler der giver varme.

Det kan være dyrt at investere i et fødekar for én gang. Der skal købes pumper, slanger, koblinger og andre ting. Vi lever i en verden der har brug for, at vi tænker over de aftryk, vi sætter. Derfor giver det også så god mening, at vi genbruger. Et fødekar kan sagtens holde til mange fødsler. Der anvendes liner i alle kar som også er din sikkerhed for, at det kun er din og babys flora, der er i vandet. Jeg synes, det er fantastisk at tænke på den positive energi hvert enkelt kar rummer. Alle de dejlige babyer, der har fundet deres vej til verden.

Det er en utrolig bæredygtig forretning at så mange kan få glæde af det samme udstyr.

Samtidig er det utrolig vigtigt for mig, at alt udstyr er rengjort efter forskrifterne, således at jeg kan blive ved med at opretholde samme standard.